Konkurskarantæne er noget, mange først hører om, når en virksomhed er gået konkurs, og kurator begynder at se nærmere på ledelsens dispositioner. Det er dog vigtigt at forstå, at konkurskarantæne ikke automatisk følger af en konkurs.
Man bliver ikke ramt, bare fordi virksomheden går ned. Det afgørende er i stedet, om ledelsen har drevet virksomheden på en måde, som retten vurderer som groft uforsvarlig. Det handler derfor i højere grad om, hvad der er sket op til konkursen, og om det er forhold, som giver anledning til karantæne.
Hvad indebærer konkurskarantæne?
Hvis man bliver ramt af konkurskarantæne, betyder det som udgangspunkt, at man i en periode ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt. Det er en alvorlig konsekvens, fordi det i praksis kan gøre det meget vanskeligt at starte ny virksomhed, være direktør eller indgå i ledelsen af et selskab på normal vis. Konkurskarantæne handler derfor ikke kun om den afsluttede konkurs, men også om ens muligheder fremadrettet.
For mange opleves det som en meget indgribende reaktion, blandt andet fordi det kan få betydning for fremtidige forretningsplaner, samarbejder og tillid i erhvervslivet. Derudover findes der et konkurskarantæneregister, som administreres af Erhvervsstyrelsen.
I praksis bliver spørgsmålet om konkurskarantæne ofte aktuelt, når der har været alvorlige problemer med for eksempel moms, skat, bogføring, betalinger til kreditorer eller fortsat drift i en periode, hvor virksomheden reelt ikke burde være fortsat. Det er også her, mange ledelsesmedlemmer bliver overraskede, fordi de ikke nødvendigvis selv har opfattet situationen som en konkurskarantænesag, før kurator rejser spørgsmålet.
Nye konkurskarantæneregler fra 2024
Reglerne om konkurskarantæne blev ændret pr. 1. juli 2024 med henblik på at justere og præcisere området. Ændringerne betyder blandt andet, at der i visse sager kan indgås forlig om en kortere karantæneperiode, ligesom reglerne på nogle punkter er blevet gjort mere klare og mere tilpasset den praksis, der har udviklet sig.
De typiske årsager til konkurskarantæne
De typiske årsager til konkurskarantæne er ofte forhold, som går igen i mange insolvenssager. Det gælder især manglende afregning af moms, skat og afgifter, alvorlige mangler i bogføringen, fortsat drift trods tydelige økonomiske problemer og dispositioner, som har forringet kreditorernes muligheder for at få dækning.
Derudover ser man også sager, hvor der er spørgsmål om overførsler til nærtstående, usædvanlige hævninger eller en ledelsesstruktur, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Det sidste kan for eksempel være tilfældet, hvis den registrerede direktør eller ejer ikke reelt har stået for driften, men blot har fungeret som stråmand.
Det er sjældent ét enkelt forhold alene, der gør udfaldet. Ofte er det det samlede billede, der bliver vurderet. Hvis en virksomhed både har alvorlige problemer med bogføring, manglende betaling af moms og fortsat drift i en periode, hvor økonomien er håbløs, kan det samlet set føre til, at retten vurderer, at der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse.
Hvor mange bliver ramt af konkurskarantæne?
Konkurskarantæne er ikke et særligt sjældent fænomen. Justitsministeriet oplyste i 2024, at der siden reglernes ikrafttræden den 1. januar 2014 og frem til 16. februar 2024 var blevet pålagt i alt 11.711 konkurskarantæner. Det viser ret tydeligt, at konkurskarantæne er noget, der bruges aktivt i praksis, og ikke kun i helt ekstraordinære sager.
Sø- og Handelsrettens årsberetning viser også, at retten i 2024 modtog 788 konkurskarantænesager. Det understøtter, at området fylder en del i praksis, og at der i mange sager er forhold, som giver anledning til at undersøge, om der er grundlag for karantæne. Når man arbejder med konkurskarantæne, er det derfor helt normalt at støde på tvivlsspørgsmål og uenighed om, hvor grænsen går.
Hvilke forhold bliver der ført sag om?
Det er ofte de samme typer problemstillinger, der giver anledning til tvister i konkurskarantænesager. En klassisk problemstilling er manglende betaling af moms og skat. Her opstår der tit uenighed om, hvorvidt der har været tale om manglende evne til at betale, eller om ledelsen reelt har prioriteret anderledes og ladet det offentlige vente.
Bogføringen er også et gennemgående stridspunkt. I mange sager bliver der diskuteret, om bogføringen blot har været mangelfuld, eller om den har været så dårlig, at det i sig selv udgør et alvorligt ledelsessvigt. Det samme gælder spørgsmål om, hvornår ledelsen burde have stoppet driften, og om virksomheden er blevet holdt kunstigt i live for længe.
Derudover opstår der ofte tvister om konkrete dispositioner. Det kan være betalinger til enkelte kreditorer, overførsler til nærtstående, hævninger, interne flytninger af værdier eller andre dispositioner, som kurator mener har skadet kreditorerne. Den person, der risikerer konkurskarantæne, er ofte uenig i, hvordan disse forhold bliver fremstillet. Uenigheden handler typisk om, hvorvidt dispositionerne havde en reel forretningsmæssig begrundelse, om ledelsen faktisk havde kontrol over situationen, og om forholdene samlet set er alvorlige nok til at begrunde karantæne.
Det er derfor netop i gråzonerne, at mange sager bliver ført. Ikke fordi der nødvendigvis er tvivl om, at virksomheden havde problemer, men fordi der kan være betydelig uenighed om, hvor alvorlige forholdene var, hvem der havde ansvaret, og om der overhovedet er grundlag for at gå hele vejen til konkurskarantæne.
Hvordan kan en advokat hjælpe?
Der er således mange forhold i sager, hvor uenigheder kan opstå. En advokat til sager om konkurskarantæne kan hjælpe med at få overblik over sagen og vurdere, om der reelt er grundlag for konkurskarantæne. Det er især vigtigt i sager, hvor der er tvivl om bogføringen, betaling af moms og skat, fortsat drift eller ledelsens rolle.
En advokat kan også hjælpe med at dokumentere de forhold, der taler til klientens fordel. Det kan være, at der var tale om alvorlige likviditetsproblemer frem for bevidst tilsidesættelse, at der faktisk blev forsøgt rettet op på bogføringen, eller at den pågældende ikke havde den reelle ledelsesrolle, som kurator lægger til grund. I andre sager handler hjælpen om at få afgrænset sagen og sikre, at enkeltstående fejl ikke bliver gjort større, end de er.
Hos Danica Advokater kan hjælpen tage udgangspunkt i mange års erfaring med konkurskarantænesager og insolvensret. Det betyder blandt andet, at vi vurderer sagen konkret og med blik for de klassiske problemstillinger, der ofte fører til tvist. Kontakt os for en juridisk vurdering af netop din sag.
