Videnscenter

Direktør risikerede personligt krav på næsten 600.000 kr., men sagen bortfaldt

Mansour Bandri

Advokat

Skattestyrelsen mente, at en direktør personligt skulle betale 596.750 kr. i moms på baggrund af fire leverandørfakturaer. Vi vurderede, at betingelserne for personlig hæftelse ikke var opfyldt, og at der hverken var dokumenteret fejl, økonomisk tab eller grov uagtsomhed.

Læs nedenfor, hvordan Skattestyrelsens krav førte til, at de i sagen blev fjernet.

Direktør hæfter personligt for selskabets moms

Som udgangspunkt hæfter man ikke personligt for et selskabs moms. Det er selskabet, der har ansvaret.

Men der findes en undtagelse i opkrævningslovens § 10 d. Den giver Skattestyrelsen mulighed for at rette kravet direkte mod ledelsen, hvis der er brugt urigtig dokumentation, og hvis ledelsen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

I denne sag mente Skattestyrelsen, at direktøren hæftede personligt på baggrund af fire leverandørfakturaer.

Fakturaerne udgjorde samlet:

2.295.250 kr. inkl. moms.

Den angivne købsmoms udgjorde:

596.750 kr.

Skattestyrelsens vurdering var, at dokumentation var urigtigt, og at betingelserne for personlig hæftelse derfor var opfyldt.


Fakturaerne blev annulleret

Det centrale i sagen var, hvad der skete kort efter faktureringen.

Leverandøren udstedte kreditnotaer, som annullerede de oprindelige fakturaer.

Det betød:

  • Der skete ingen levering
  • Der opstod reel fradragsret
  • Der blev ikke opnået nogen økonomisk fordel

Samtidig blev momsangivelsen udtaget til kontrol, og den negative moms blev ikke udbetalt. Der var med andre ord ikke sket nogen udbetaling fra statskassen.

Hvad kræver det at gøre en direktør personligt ansvarlig?

For at pålægge personlig hæftelse skal Skattestyrelsen kunne dokumentere tre ting:

  1. At der foreligger urigtig dokumentation
  2. At dokumentationen har påvirket momstilsvaret (forskellen mellem den udgående og den indgående afgift)
  3. At ledelsen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt

Det er ikke nok med mistanke. Det kræver konkret bevis.

Gå systematisk ind i hver betingelse

I klagesagen blev der fra start strategisk lagt vægt på at gennemgå hver enkelt betingelse.

Kreditnotaerne viste, at fakturaerne var annulleret. Den negative moms var ikke blevet udbetalt. Der var derfor ikke realiseret noget tab for staten.

Når der ikke er sket en udbetaling, og når dokumentationen er neutraliseret, kan man ikke uden videre gøre en direktør personligt ansvarlig.

Resultat: Hæftelsen fastsat til 0 kr.

Under klagesagen accepterer Skattestyrelsen, at der, som følge af den manglende udbetaling, ikke kunne opretholdes et hæftelseskrav.

Den personlige hæftelse blev derfor fastsat til 0 kr. og kravet på 596.750 kr. bortfaldt dermed.

Hvad viser sagen?

Sagen illustrerer flere vigtige pointer:

  • Personlig hæftelse er en alvorlig sanktion, som kræver klar dokumentation.
  • Kreditnotaer og korrekt momshåndtering kan få afgørende betydning.
  • Der skal være en reel påvirkning af momstilsvaret, ikke kun en antagelse.
  • Skattestyrelsen har bevisbyrden, når de vil gøre ledelsen personligt ansvarlig.

Har du modtaget krav om personlig hæftelse?

Er du som direktør eller bestyrelsesmedlem mødt med krav om at betale selskabets moms eller afgifter personligt?

Hos Danica Advokater arbejder vi målrettet med sager om:

  • Personlig hæftelse efter opkrævningslovens § 10 d
  • Momsfradrag og dokumentationskrav
  • Ledelsesansvar i skatte – og afgiftssager
  • Klager til Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten

Sager om personlig hæftelse kan have store økonomiske og personlige konsekvenser. Derfor kræver de både solid momsfaglighed og strategisk proceserfaring.

Har du spørgsmål eller står i en lignende situation, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Relaterede artikler