Maskeret udbytte og udlodning opstår, når en aktionær eller anpartshaver får en økonomisk fordel fra sit selskab, uden at fordelen formelt er udbetalt som udbytte.
Det kan eksempelvis være, hvis selskabet betaler ejerens private udgifter, eller hvis en hovedaktionær køber en ejendom fra selskabet til en pris under markedsværdien.
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at der er tale om maskeret udbytte, kan det føre til ekstra beskatning. Men hvem skal egentlig bevise, at der er tale om maskeret udlodning, og hvad kan du gøre, hvis du er uenig i Skattestyrelsens vurdering?
Hvad er maskeret udbytte og udlodning?
Maskeret udbytte betyder, at en selskabsejer modtager en økonomisk fordel fra sit selskab, som skattemæssigt skal behandles som udbytte.
Det kan eksempelvis ske, hvis selskabet betaler private rejser, boligudgifter eller andre udgifter, der ikke vedrører virksomhedens drift.
Maskeret udlodning kan også opstå, hvis selskabet sælger aktiver til ejeren til en pris, der er lavere end markedsværdien.
Begreberne bruges ofte i flæng.
Hvornår kan Skattestyrelsen kræve beskatning?
Skattestyrelsen kan rejse en sag om maskeret udbytte, hvis myndighederne mener, at selskabets midler er blevet brugt til fordel for ejeren.
Det kan eksempelvis være, hvis selskabet har betalt private udgifter, eller hvis der er gennemført handler mellem selskabet og ejeren på vilkår, som ikke svarer til markedsvilkårene.
Det er dog ikke enhver udgift, som Skattestyrelsen nægter selskabet fradrag for, der automatisk kan beskattes som maskeret udbytte hos ejeren.
Der skal foretages en konkret vurdering af, hvem der har haft fordel af betalingen, og om udgiften reelt vedrører selskabets drift eller ejerens private forhold.
Hvem har bevisbyrden ved maskeret udbytte?
Som udgangspunkt er det Skattestyrelsen, der skal påvise, at der er grundlag for at beskatte en selskabsejer af maskeret udbytte eller udlodning.
Det betyder, at myndighederne skal kunne underbygge, at ejeren har modtaget en økonomisk fordel fra selskabet, som skal beskattes.
Bevisbyrden afhænger dog af sagens konkrete omstændigheder. Særligt i selskaber med en hovedaktionær kan der stilles skærpede krav til dokumentationen, fordi der er et tæt interessefællesskab mellem selskabet og ejeren.
Hvis selskabet eksempelvis har betalt udgifter, som også kan være private, kan ejeren derfor få en væsentlig bevisbyrde for, at udgifterne faktisk vedrører virksomheden.
Det er derfor vigtigt at undersøge både Skattestyrelsens begrundelse og den dokumentation, der findes i sagen.
Hvilke konsekvenser kan maskeret udlodning få?
Hvilke konsekvenser kan maskeret udlodning få?
Hvis Skattestyrelsen fastslår, at der er tale om maskeret udbytte eller udlodning, kan den økonomiske fordel blive beskattet hos selskabets ejer.
For en privatperson vil der som udgangspunkt være tale om beskatning som aktieindkomst.
Der kan samtidig opstå skattemæssige konsekvenser for selskabet. Hvis selskabet eksempelvis har trukket en privat udgift fra som en driftsomkostning, kan Skattestyrelsen nægte fradraget.
Dermed kan den samme disposition få økonomiske konsekvenser for både selskabet og ejeren.
Kan du gøre indsigelse mod Skattestyrelsens vurdering?
Kan du gøre indsigelse mod Skattestyrelsens vurdering?
Hvis Skattestyrelsen mener, at du skal beskattes af maskeret udbytte, har du mulighed for at gøre indsigelse mod et forslag til afgørelse.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis du mener, at en udgift er erhvervsmæssig, eller hvis Skattestyrelsen har lagt forkerte oplysninger til grund.
Fakturaer, aftaler, betalingsoplysninger og anden dokumentation kan være afgørende for at vise, hvad en bestemt betaling vedrører.
Hvis Skattestyrelsen allerede har truffet en endelig afgørelse, kan du som udgangspunkt klage over den. Klagefristen er normalt tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen.
Det kan være en fordel at få hjælp fra en advokat med erfaring i skattesager, så sagen bliver vurderet på et korrekt juridisk grundlag.
Hvorfor er dokumentation vigtig?
I sager om maskeret udbytte handler uenigheden ofte om, hvorvidt en betaling er sket i selskabets eller ejerens private interesse.
Derfor kan det have stor betydning, om der findes fakturaer, aftaler eller andre oplysninger, som dokumenterer baggrunden for betalingen.
Ved handler mellem selskabet og ejeren er det også vigtigt at kunne dokumentere, at prisen svarer til markedsværdien.
Manglende dokumentation betyder ikke automatisk, at der er tale om maskeret udlodning, men det kan gøre det vanskeligere at få ændret Skattestyrelsens vurdering.
Få hjælp fra en skatteadvokat ved maskeret udbytte og udlodning
Et momskrav kan hurtigt blive en stor belastning for en virksomhed. Derfor er det vigtigt at reagere, så snart du modtager en henvendelse fra Skattestyrelsen.
Hvis du reagerer i tide, har du bedre mulighed for at samle dokumentation, gøre indsigelse og overholde de relevante frister. Venter du for længe, kan det blive vanskeligere at få ændret afgørelsen.
Det kan også være en fordel at få en juridisk vurdering tidligt, så du ved, om der reelt er grundlag for at bestride kravet, og hvordan du bedst kommer videre.
Få hjælp fra en advokat til din momssag
Sager om maskeret udbytte og udlodning kan være komplicerede, særligt når der er uenighed om bevisbyrden eller om en udgift er privat eller erhvervsmæssig.
Hos Danica Advokater hjælper vi virksomheder og hovedaktionærer med at håndtere sager om maskeret udbytte. Vi kan gennemgå Skattestyrelsens vurdering, undersøge grundlaget for beskatningen og hjælpe med indsigelser eller klager.
Er du blevet beskattet af maskeret udbytte, eller har du modtaget et forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen? Kontakt Danica Advokater og få hjælp fra en skatteadvokat med erfaring i skatteretlige tvister.
